Fremtidsfuldmagt – juridisk rådgivning og oprettelse

Kvinde underskriver dokumenter liggende på et skrivebord.

Har du overvejet en fremtidsfuldmagt? Livet kan være uforudsigeligt. Hvis du bliver alvorligt syg eller kommer i en situation, hvor du ikke længere selv kan tage vare på din økonomi eller dine personlige forhold, er det godt at have en plan.

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er netop sådan en plan. Det er et juridisk dokument, der træder i kraft på et fremtidigt tidspunkt, hvis du mister evnen til at handle for dig selv. I fremtidsfuldmagten bestemmer du, hvem der skal træffe beslutninger for dig, fx. et nært familiemedlem, hvis situationen skulle opstå.

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Vi tilbyder komplet hjælp til at få oprettet din fremtidsfuldmagt:

  • rådgivning: vi guider dig igennem reglerne, så du forstår, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvad den betyder for dig
  • udarbejdelse: vi sørger for, at din fremtidsfuldmagt lever op til alle juridiske krav og er præcist formuleret
  • det praktiske: vi hjælper med underskrifter og med at få din fremtidsfuldmagt registreret i det officielle Fremtidsfuldmagtsregister

Pris på fremtidsfuldmagt

Vi oplyser naturligvis prisen på forhånd. Se priser på oprettelse af fremtidsfuldmagt.

Har du spørgsmål om fremtidsfuldmagt, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.


Thomas Refning Poulsen

advokat i Herning


Tlf. 97 12 20 10

E-mail: info@refning.dk