10 gode grunde til at oprette testamente

En mand holder en kuglepen i hånden og underskriver dokumenter

Oprettelse af et testamente er ikke noget vi går og tænker på i hverdagen.

 

Mange andre ting holder os beskæftiget og det er ikke altid en rar tanke, at tænke på at der kommer en dag hvor vi ikke er her længere.

 

Samtidig tænker mange også, at det er kompliceret at oprette et testamente.

Læs i denne artikel:

Tænk godt over hvem der skal arve

Det drejer sig om din formue, og du har ret til at råde over den, som du ønsker det dog med visse begrænsninger.

 

Vi anbefaler, at du som det første grundigt overvejer hvordan arven efter dig skal fordeles og derefter kontakter en advokat, som så sikrer at alt er formuleret korrekt og efter gældende regler så dine ønsker kan blive opfyldt.

Undgå billige løsninger

Mange hjemmesider reklamerer med at der via dem kan udarbejdes et testamente meget billigt, men det er ikke en løsning vi anbefaler.

Vi mener, at det er nødvendigt med en personlig samtale med en advokat, fordi et testamente er en meget individuel ting, som skal udformes helt specifikt for den enkelte.

 

Mange har det argument mod at oprette et testamente, at de ikke efterlader sig en stor formue og derfor er de ligeglade med hvordan arven efter dem fordeles.

Til det er kun at sige, at et testamente også kan fungere som en slags ”køreplan” for de efterladte hvilket kan være medvirkende til, at der ikke opstår stridigheder og fjendskab i familien efter et dødsfald.

 

Det er vores erfaring, at mulighederne for konflikter er mange og dette uafhængigt af om afdødes formue var stor eller lille, så derfor tænk også på din familie og de efterladte også selvom du ikke efterlader dig millioner.

Gode grunde til at oprette testamente

  1. Hvis du ikke er gift, men ønsker at sikre din samlever
  2. Hvis du har børn fra tidligere forhold
  3. Hvis du ønsker at arven fra dig skal være en form for særeje
  4. Hvis du ønsker at arven skal båndlægges
  5. Hvis du er enebarn, ugift og barnløs og vil undgå, at statskassen arver
  6. Hvis du ønsker at betænke svigerbørn, fraskilt ægtefælle, eller andre
  7. Hvis du ønsker at bestemte personer eller foreninger skal arve dig
  8. Hvis du har ønsker om, hvordan dit dødsbo skal behandles
  9. Hvis du ønsker en anden fordeling af arven end efter arveloven
  10. Hvis du vil ændre eller tilbagekalde et tidligere testamente

Som så mange andre ting skal et testamente også have et ”eftersyn” engang imellem og særligt hvis der sker ændringer i livet, i forbindelse med skilsmisse, nyt ægteskab, børn osv.

Omkostninger

Udgifterne til registrering af testamentet hos notar finder du under dette link – klik på Notarforretninger.

 

Vores honorar for at udarbejde et testamente kan du tjekke her.

Benytter du en advokat til at udarbejde testamente er dette en garanti for at dokumenterne er udformet korrekt og at dine ønsker opfyldes.

 

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål, det er naturligvis helt uforpligtende.

Advokat Thomas Refning Poulsen

advokat i Herning
Tlf. 97 12 20 10
e-mail: info@refning.dk