Boligkøb – værd at vide

At købe et hus er en stor livsbeslutning, især når du er førstegangskøber.

 

Du spørger dig selv en masse spørgsmål: …hvad skal jeg gøre nu? …kan ejerskifteforsikring betale sig? …hvad betyder den gule farve på tilstandsrapporten?


For at gøre processen lettere og for at undgå ubehagelige overraskelser skal du overveje rådgivning fra en professionel rådgiver inden du skriver købsaftalen under.

 

Vi hjælper dig med købsprocessen, uanset hvor du er i landet.

Læs i denne artikel:

Klausul om advokatforbehold

Hvis du allerede har fundet din drømmebolig, og du er klar til at skrive under på købsaftalen, kan du godt underskrive uden at vi først har set handlen igennem, forudsat at der i købsaftalen er forbehold om, at din rådgiver skal godkende handlen i sin helhed.


Hvis din bank også er involveret i boligkøbet, som det ofte er tilfældet, skal der ud over advokatforbeholdet også indsættes en betingelse om, at din bank skal kunne godkende handlen. Betingelsen vil så lyde således:

 

”Det er en betingelse at købers rådgiver/advokat og bank skal kunne godkende handlen i sin helhed”.

 

Hvis du har alligevel underskrevet købsaftalen uden advokat og bank forbehold kan du stadig fortryde handlen.

Du skal gøre det inden for 6 arbejdsdage og samtidigt betale sælger en kompensation på 1% af den aftalte købesum indenfor samme frist. Gør du ikke dette har du købt boligen.

Forsikring

Der er grundlæggende to typer forsikringer du skal tage stilling til i forbindelse med køb af bolig:

 

  • den almindelige ejendoms- husforsikring 
  • ejerskifteforsikringen (frivilligt)

 

Den almindelige husforsikring dækker skader på bygningen dvs. brand osv. og denne forsikring er obligatorisk hvis der er lån i ejendommen.

 

Ejerskifteforsikring, dækker visse skjulte skader på ejendommen dvs. primært skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten.

Hvis du vælger at tegne ejerskifteforsikring skal sælger betale halvdelen af hvad den billigste ejerskifteforsikring, som sælger tilbyder koster.

Yderligere dokumenter

Ud over købsaftalen gennemgår vi en lang række andre dokumenter fx tingbogsoplysninger, BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport mv.

 

I visse tilfælde er det også nødvendigt at udfylde forskellige erklæringer eksempelvis hvis der er tale om en landbrugsejendom eller køber er fra et andet land end Danmark.

Afgifter i forbindelse med tinglysning 

Afgiften til tinglysning af skøde udgør 0,6% af købesummen + 1.850 kr.

Afgiften for tinglysning af lån (pantebrev) udgør 1,45% af lånebeløbet + 1.825 kr.

Du kan altid finde de aktuelle satser på gebyrer under dette link.

Andre udgifter

Udover ovennævnte udgifter skal du også være forberedt på bankomkostninger, forsikringsomkostninger, og måske forudbetalte udgifter som du skal refundere sælger. Du kan også finde information om udgifter i salgsopstillingen.

 

Vi er opmærksomme på de omkostninger, der kan opstå ved boligkøb, og vi ved, hvordan vi undgår unødvendige omkostninger og overraskelser.

Hvad gør vi og hvad koster det?

Vi rådgiver kun i din interesse. Altid.

 

Det er vigtigt for os at kende din personlige situation, så vi kan finde de bedste løsninger for dig. 

 

Når du køber fast ejendom, er der mange dokumenter, vilkår og begreber, som kan overvælde dig. Vi gennemgår hele processen og tjekker alle dokumenter vedrørende dit boligkøb.

 

Du kan regne med ejendomsmæglerens faglighed, men ejendomsmægleren handler alene i sælgerens og ikke din interesse.

 

Derfor er det værd at have din rådgiver på din side.

 

Du kan finde vores aktuelle priser her.

 

Vi ser frem til at samarbejde med dig.


Advokat Thomas Refning Poulsen

boligadvokat i Herning

Tlf. 97 12 20 10
e-mail: info@refning.dk