FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER – gældende fra 26.02.2020

Forretningsbetingelserne er gældende for enhver opgave Advokat Thomas Refning Poulsen udfører, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Bemærk, disse forretningsbetingelser indeholder en ansvarsbegrænsning.

1. OPGAVEN
1.1 Når Advokat Thomas Refning Poulsen modtager en opgave, aftales omfanget af opgaven med klienten.
Aftalen med klienten dokumenteres eventuelt i et aftalebrev. Omfanget af opgaven kan justeres løbende efter behov og ønsker.
1.2 Al rådgivning udføres i overensstemmelse med gældende regler, herunder de advokatetiske regler.
1.3 Advokat Thomas Refning Poulsen rådgiver alene om dansk ret, medmindre andet er skriftligt aftalt.

2. FORTROLIGHED
2.1 Advokat Thomas Refning Poulsen behandler alle oplysninger i relation til opgaver og klienter fortroligt, men kan ikke sikre, at fortrolighed opretholdes ved ekstern kommunikation.

3. KLIENTFORHOLD
3.1 Beløb, som klienter indbetaler til Advokat Thomas Refning Poulsens konto, indsættes på klientkonto i Sydbank for klientens regning og risiko. Hvis der oprettes en separat klientkonto, vil klienten blive oplyst herom. Advokat Thomas Refning Poulsen påtager sig ikke ansvar for beløb, som er indestående på klientkonti, såfremt pengeinstituttet bliver nødlidende.
3.2 Advokat Thomas Refning Poulsen er omfattet af hvidvaskloven og skal derfor indhente og opbevare identitetsoplysninger om klienterne. Klienten samtykker til, at Advokat Thomas Refning Poulsen kan videregive oplysningerne til andre, der er underlagt de samme regler og forpligtelser.
3.3 Materiale vedrørende en opgave, herunder elektroniske data, opbevares af Advokat Thomas Refning Poulsen i tre år, efter en opgave er afsluttet.

4. HONORAR OG OMKOSTNINGER
4.1 Advokat Thomas Refning Poulsen beregner honorar på baggrund af et skøn. I skønnet indgår bl.a. opgavens betydning, kompleksitet og værdi for klienten, opgavens udfald, arten og omfanget af det arbejde, der er udført, tidsforbruget samt den specialistviden, der er anvendt, og det ansvar, opgaven indebærer. Honoraret tillægges moms efter gældende regler.
4.2 Såfremt det aftales med klienten, giver Advokat Thomas Refning Poulsen et estimat over det forventede honorar, som vil blive faktureret for løsning af opgaven.
4.3 Advokat Thomas Refning Poulsen fakturerer som udgangspunkt månedsvis bagud, medmindre andet aftales. Advokat Thomas Refning Poulsen kan kræve forudbetaling af honorar eller øvrige omkostninger, før arbejdet påbegyndes.
4.4 Betalingsbetingelser er 4 dage fra fakturadato.
4.5 Ved forsinket betaling beregnes morarenter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
4.6 Klienten debiteres særskilt for udlæg og omkostninger vedrørende opgaven.

5. INTERESSEKONFLIKTER
5.1 I forbindelse med modtagelsen af en opgave afklarer Advokat Thomas Refning Poulsen, om det vil indebære en interessekonflikt for Advokat Thomas Refning Poulsen at påtage sig opgaven.
5.2 Advokat Thomas Refning Poulsen kan rådgive andre virksomheder inden for samme branche som klientens, medmindre dette vil være i strid med interessekonfliktreglerne.

6. SAMARBEJDETS OMFANG OG VARIGHED
6.1 Advokat Thomas Refning Poulsen forudsætter, at enhver opgave løbende medfører arbejde. I modsat fald kan Advokat Thomas Refning Poulsen afslutte opgaven, herunder med henblik på at påtage sig en opgave for en anden klient vedrørende det samme forhold. Hvis opgaven afsluttes, vil Advokat Thomas Refning Poulsen sikre, at fortrolige oplysninger, som Advokat Thomas Refning Poulsen har modtaget, ikke anvendes i andre opgaver.
6.2 Både klienten og Advokat Thomas Refning Poulsen kan til enhver tid bringe samarbejdet til ophør.
6.3 Advokat Thomas Refning Poulsen er berettiget til honorar og omkostningsgodtgørelse for tiden frem til ophør.

7. ANSVARSBEGRÆNSNING OG PLIGT TIL SKADESLØSHOLDELSE
7.1 Advokat Thomas Refning Poulsen er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler med de nedenfor anførte begrænsninger.
7.2 Ansvaret for rådgivning i forbindelse med den enkelte opgave er begrænset til 10 gange honoraret for den pågældende opgave, dog maksimalt DKK 2.5 mio. En klient kan højst modtage DKK 2.5 mio. i erstatning for samtlige krav, som klienten har rejst inden for det samme eller det umiddelbart efterfølgende kalenderår.
Klienten skal holde Advokat Thomas Refning Poulsen skadesløs, i den udstrækning Advokat Thomas Refning Poulsen over for tredjemand pålægges ansvar, der udspringer af arbejde for klienten, og som sammen med eventuelle krav fra klienten overstiger begrænsningerne nævnt i dette afsnit, eller som Advokat Thomas Refning ikke er ansvarlig for over for klienten.
7.3 Klienten kan alene rejse krav mod Advokat Thomas Refning Poulsen og ikke mod den enkelte medarbejder.
7.4 Advokat Thomas Refning Poulsens ansvar omfatter ikke ansvar for tab af data, driftstab, tidstab, avancetab, tab af goodwill eller image eller andre indirekte tab.
7.5 Advokat Thomas Refning Poulsen er ikke ansvarlig for rådgivning ydet af underleverandører, uanset om sådanne underleverandører er antaget af Advokat Thomas Refning Poulsen eller med Advokat Thomas Refning Poulsens bistand.

8. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
8.1 Immaterielle rettigheder til materiale udarbejdet af Advokat Thomas Refning Poulsen tilhører Advokat Thomas Refning Poulsen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

9. KLAGER OG FORÆLDELSE
9.1 Advokat Thomas Refning Poulsen er underlagt de advokatetiske regler og Advokatsamfundets almindelige regler om klager. Klienten kan indbringe klager over Advokat Thomas Refning Poulsens rådgivning og det beregnede salær for Advokatnævnet. De advokatetiske regler mv. findes på www.advokatsamfundet.dk.
9.2. Hvis klienten er erhvervsdrivende, forældes erstatningskrav imod Advokat Thomas Refning Poulsen, 12 måneder efter klienten bliver bekendt med, eller burde være blevet bekendt med, de omstændigheder, som begrunder et krav. Forældelse indtræder dog senest 3 år efter rådgivningen, som kravet baseres på, er ydet.

10. LOVVALG OG VÆRNETING
10.1 Eventuelle tvister om Advokat Thomas Refning Poulsens rådgivning er undergivet dansk ret og danske domstoles enekompetence.

26.02.2020 Advokat Thomas Refning Poulsen