Når man er varetægtsfængslet er man ikke dømt for noget, men alene mistænkt, dette udgangspunkt er vigtigt at huske på.
Varetægtsfængsling er et de mest alvorlige tvangsindgreb i en persons liv.
Andre tvangsindgreb er fx ransagning, beslaglæggelse eller anholdelse.
Læs i denne artikel:
Hvorfor bruges varetægtsfængsling?
I nogle sager vurderer anklagemyndigheden, at det er nødvendigt, at den mistænkte og sigtede er frihedsberøvet i en kortere eller længere periode, så politiet har mulighed for at efterforske sagen.
Det er en dommer, der afgør, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, hvilket sker i det retsmøde, som kaldes for et grundlovsforhør.
Hvornår kan man blive varetægtsfængslet?
Der skal være en konkret begrundet mistanke før retten beslutter at varetægtsfængsle en borger og det eller de forhold man er mistænkt for at have begået skal have en vis grovhed.
Det betyder, at varetægtsfængsling ikke anvendes i alle sager.
Herudover skal der også være grund til at varetægtsfængsle en borger.
Det kan være for at sikre borgerens tilstedeværelse, forhindre at den pågældende begår flere forbrydelser, eller for at sikre at den mistænkte ikke kan påvirke sagens efterforskning fx ved at fjerne bevismateriale eller påvirke vidner.
Varetægtsfængslingen kan også være begrundet i, at andre vil føle sig krænket, hvis den mistænkte er på fri fod indtil sagen er afsluttet.
Læs også: Vælg selv din forsvarsadvokat
Hvor længe varer varetægtsfængsling?
Hvis en dommer i et grundlovsforhør beslutter, at den mistænkte skal frihedsberøves i mere end 24 timer, bliver vedkommende varetægtsfængslet.
Alternativt kan retten beslutte anholdelsen kan opretholdes i indtil 3 x 24 timer.
Dommeren fastsætter en frist for varetægtsfængslingen. Man kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen, derefter skal retten igen tage stilling til om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Hvis man bliver varetægtsfængslet, og politiet ikke har løsladt en, inden varetægtsfængslingsfristen udløber, skal man ved fristens udløb stilles for en dommer igen.
Hvilke rettigheder har en person under varetægtsfængsling?
Hvis man ønsker det kan politiet eller forsvareren give ens pårørende besked om, at man er blevet varetægtsfængslet.
Som varetægtsfængslet bliver man placeret i et arresthus eller et fængsel. Det er Kriminalforsorgen, der driver arresthuse og fængsler i Danmark.
Som varetægtsfængslet kan man som udgangspunkt modtage besøg i arresthuset eller fængslet.
Den, der skal besøge den fængslede, skal søge politiet om tilladelse. Når man er varetægtsfængslet, kan politiet nægte besøg eller vælge at overvåge besøget. Det sker for at undgå, at man påvirker efterforskningen i sagen.
En meget vigtig rettighed er dog, at man altid har ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
Som udgangspunkt kan man også modtage og sende breve. Politiet kan læse brevene og nægte den at sende eller modtage brevet, f.eks. hvis indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen.
Når der er besøgs- og brevkontrol, kan ens forsvarer ej heller videregive oplysninger til dine pårørende uden politiets tilladelse.
Læs også: Beskikket advokat i straffesager
Kontakt os hurtigst muligt
Har du spørgsmål inden for temaet omkring varetægtsfængsling er du velkommen til at kontakte os.
Vi har over 25 års erfaring i straffesager og repræsenterer klienter i alle faser af sagen.
Advokat Thomas Refning Poulsen
advokat i strafferet
Tlf. 97 12 20 10
e-mail: info@refning.dk