Læs i denne artikel:
Hvad skal man oplyse politiet om?
En person, som er stoppet af politiet har ret til at få oplyst årsagen til og grundlaget for anholdelsen. Kend dine rettigheder hvis det er sket for dig.
Du har alene pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato.
Der er ingen forpligtelse til at oplyse CPR-nummer eller fremvise identitetspapirer, men det kan være en god ide at gøre det alligevel, da det letter arbejdet og sparer din og politiets tid.
Læs mere om anholdelse: Hvem kan politiet anholde?
Dine grundlæggende rettigheder
Er du frihedsberøvet af politiet er dette dine rettigheder:
Ret til information om anholdelsen
Hvis du er blevet stoppet af politi, politiet har pligt til at informere dig om hvorfor du er anholdt.
Ret til at nægte at besvare spørgsmål / svar på spørgsmål
Insister på adgang til advokatbistand, tolk og udtal dig ikke før din advokat er tilstede sammen med dig.
Politiet ønsker ofte at spørge dig om en række praktiske oplysninger og uformelle spørgsmål som måske ikke umiddelbart har nogen relevans for din sag, men vi anbefaler også at du venter med at besvare disse spørgsmål indtil din advokat er sammen med dig.
Alle oplysninger, som du giver politiet må du forvente kan blive brugt mod dig hvis sagen senere kommer i retten og som sagt er du kun forpligtet til at oplyse dit navn, fødselsdato og adresse.
Ret til en advokat
Du har ret til frit valg af advokat og du kan som udgangspunkt skifte advokat hvis du ikke er tilfreds. Du har ret til ubegrænset at kommunikerer med din advokat, som også kan holde møde med dig hvis du er varetægtsfængslet under sagen.
Ret til en lægebehandling
Ud over retten til advokat har du også ret til behandling ved læge og samtaler med psykolog hvis dette skønnes nødvendigt.
Ret til at blive behandlet godt
Du har altid krav på en værdig behandling, bliver du udsat for nedladende og dårlig behandling skal du kontakte din advokat, som vil klage over dette på dine vegne.
Ret til at sende og modtage breve og pakker med små ting, aviser
Du har som udgangspunkt ret til at modtage disse ting, men forvent at disse effekter vil blive kontrolleret før udlevering til dig. Fødevarer og lignende sendt til dig kan du ikke forvente at få udleveret, idet dette kan være krævende at undersøge hertil kommer at arresthusene har forskellige ordninger hvor du kan købe dagligvarer under din fængsling.
Ret til besøg
Din familie og pårørende har ret til at besøge dig, er du varetægtsfængslet og er efterforskningen ikke afsluttet kan besøgene være overvåget.
Ret til erstatning for ulovlig frihedsberøvelse
I tilfælde af at det senere viser sig at din frihedsberøvelse har været ulovlig har du ret til erstatning, du skal kontakte din advokat om dette.
Kontakt forsvarsadvokat
Er du blevet stoppet af politi kontakt os venligst eller oplys vores data til de relevante myndigheder.
Læs mere om din ret til en forsvarsadvokat: Vælg selv din forsvarsadvokat
Sagsomkostninger
Udgifterne til din advokat betales i første omgang af Statskassen, men bliver du dømt vil du blive opkrævet disse omkostninger.
Det er Retten, som bestemmer størrelsen af sagens omkostninger. Bliver du frifundet skal du naturligvis ikke betale omkostninger.
Advokat Thomas Refning Poulsen
forsvarsadvokat i Herning
Tlf. 97 12 20 10
e-mail: info@refning.dk